Program efterår 2024

Medlemsmøderne foregår i Skt. Nikolai Sognehus, Kirkestræde 9 og begynder kl. 19.30.
Døren åbnes 18.45

Lørdag d. 31. august: Heldagstur med bus. Herregårdstur på Østfyn
Afgang fra Administrationscenteret, Jernbanevej 6 kl. 8.30. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30.
Turen går til Nyborg, hvor vi får guiden Kurt Taanquist ombord. Vi kommer bl.a. forbi Holckenhavn slot og Damestenen (Danmarks største sten). På Hesselagergård vil godsejer Henrik Blixen Finecke fortælle. Herefter forbi Broholm Slot, Gudmekongens hal, Rygård til Ørbæklunde, hvor godsejer Lars Hågen Lange fortæller om moderne godsdrift.
Middag på Øxendrup kro, herefter forbi flere seværdigheder til Ørbæk, hvor vi ser kirken og drikker kaffe i ”Almas hus”, inden bussen kører tilbage til Holbæk.
Turen koster 700 kr.
Telefonisk tilmelding til Inge tlf. 2048 3806 man. d. 19. og tir. d. 20. aug. kl. 18-19. Tilmelding sker kun ved direkte telefonkontakt (telefonsvarer kan ikke benyttes). I tilfælde af, bussen ikke er fyldt op efter tilmeldingsfristen, åbnes for at man kan invitere en gæst med.
Beløbet betales via netbankforeningens medlemskonto: se nedenfor.

Tirsdag d. 17. september: Medlemsmøde
Lektor Klavs Birkholm: ”Kunstig intelligens. Har mennesket en chance?”
Klavs Birkholm vil tale om vores verden, der befolkes mere og mere af maskiner, der ligefrem kræver ”ret” til at være her. De vil også anerkendes. I debatter om fremtiden fører teknologi-guruer det store ord – og tjener store penge. Bliver der overhovedet plads til mennesket? Forhåbentlig – men hvordan. Klavs Birkholm er direktør for tænketanken TeknoEtik og lektor på Ålborg Universitet. Tidl.medlem af Det Etiske Råd og programredaktør ved P1.

Tirsdag d. 22. oktober: Medlemsmøde
Sognepræst Liselotte Wiemer: ”Forsoning i praksis – eller da Gud tog bussen….”
Med udgangspunkt i en række personlige rejser i USA og Sydafrika, samt Luther Kings bevægende dagbog ”Da Gud tog bussen -382 dage, der ændrede verden”, vil Liselotte Wiemer forsøge at indkredse de visioner, der ligger bagved tanken om kærlighed, forsoning og ikke-vold, som de også kommer til udtryk i den legendariske tale ”I have a dream” fra 1963, i Gandhis filosofi og Sandhedskommissionens opgør med apartheidtiden i Sydafrika. Det er tro, håb og næstekærlighed omsat til virkelighed, og en tillidserklæring til menneskets naturlige godhed.
Men kan de tanker overhovedet bruges i dag, hvor krigen igen raser i Europa?
Wiemer blev i slutningen af okt. 2023 udvalgt af Kristeligt Dagblad som ”Den gode Præst” sammen med to andre af landets præster efter nominering af læserne.

Tirsdag d. 12. november: Medlemsmøde
Sprogforsker Michael Ejstrup: ”Dansk sprog over sø og land”
Sproglig mangfoldighed trives i Danmark og vil uden tvivl også fremover være en del af vores hverdag. Skoler og medier har i flere hundrede år brugt københavnsk som rettesnor for rigtigt og forkert dansk. Vi har bestemt både smag og fine fornemmelser, når det gælder sprog. Tiden er inde til at øge fokus på forskellene snarere end ensretning. Mange føler sig utilpasse ved at vælge modersmål, når det ikke er københavnsk. Den slags har stor betydning for vores tro på os selv og vores sprog. Tiden er inde til at glæde sig over vores sprudlende sproglige mangfoldighed.
Mon ikke smilebåndene bliver rørt denne aften.

Tirsdag d. 10. december: Medlemsmøde
Kunsthistoriker og etnolog Lene Floris: ”Bedre byggeskik – en arkitektur i Danmark og Holbæk”
Mange huse i Holbæk og omegn har deres udspring i bevægelsen og foreningen Bedre Byggeskik. Lene Floris har gennem flere årtier undersøgt og formidlet bevægelsens historie, hvis hovedarkitekter Marius Pedersen og Ivar Bentsen boede i Holbæk. Foredraget præsenterer eksempler til bolig og erhverv over det meste af Danmark. Hvor kom inspirationen fra? Hvad førte bevægelsen med sig? Og kan vi lære noget af den i dag?

Lidt om 2025

9. – 14. juni: Højskoleophold på Højskolen Marielyst
Program og yderligere oplysninger i næste program.

13. – 19. aug. Rundrejse til Sverige med bus.
Se kort omtale på foreningens hjemmeside.
Program og yderligere oplysninger i næste program.

Medlemskab i Højskoleforeningen koster 150 kr. i 2024. Fra 2025 koster det 200 kr.
Indbetales via netbank på foreningens konto.

Entre ved medlemsmøder er 50 kr. (hav gerne en 50’er med, så vi undgår mønter). MobilePay kan benyttes

Foreningens medlemskonto: Reg. nr. 0520 Konto nr. 0000541737

Husk at holde jer løbende orienteret på foreningens hjemmeside. Hjemmeside: www.holbaekhoejskoleforening.dk