Generalforsamling 2018

Referat af generalforsamling 17. april 2018 kl. 19.30 i Sortebrødreklosteret

1. Valg af dirigent.

Peter Blumensaadt.

2. Bestyrelsens beretning v. formanden.

Vi sidder i reflektoriet i det gl. sortebrødrekloster fra 15. årh. I Wikipedia står der, at et  reflektorium er en spisesal i et kloster, ofte opført i den sydlige del af klosterområdet.  Men det er også betegnelsen for et rum, som findes i mange russisk-ortodokse kirker, et lavloftet større rum, som blev benyttet i vintermånederne til møder og forsamlinger blandt landsbyens indbyggere. Her var der ofte en ovn, og det var tilladt at spise, drikke, sludre og varme sig før gudstjenesten.
Reflektoriet havde således en vigtig social funktion; her mødtes man og udvekslede nyheder fra de små samfund, hvor de enkelte familier ellers kunne være ret isoleret i vintertiden.
Der var engang, hvor et stateligt kloster med stor gård, have og smukke bygninger i røde munkesten og en klosterkirke lå og knejsede tæt ved fjorden her i Holbæk.
Tiden gik, og munkene forsvandt. Deres sovesal er nu overtaget af larmende konfirmander. Men i spisesalen, reflektoriet, mødes byens og omegnens borgere stadig til samtaler og foredrag og kaffedrikning en gang om måneden i vinterhalvåret. De kalder det højskoleforening, og nu skal du høre, hvad der foregik i vinteren 2017-18:

Eller lad os begynde med den lyse sommertid forinden: for fra 14 – 20 maj 2017 var tæt ved 50 medlemmer på højskole i Aabenraa, hvor forstander Anne Marie Morris øste af sin visdom og sødme og sit store fortælletalent. Og Anja og Niels berigede med henholdsvis kunst og sang og musik. Vi hørte bl.a. om den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, om maleren Nolde, om den aktuelle situation i England i forhold til EU, om porcelænets historie i England og Danmark (som blev en hel verdens- og industrihistorie), og vi var på ture til Noldemuseet, til Christiansfeld og til keramikmuseet Clay i Middelfart. Det blev en fantastisk højskoleuge.

Forsommerens aftentur gik til Sorø d. 13. juni, hvor historien om den gamle klosterkirke blev fortalt og det hele vist frem. Bagefter var der fortælling og fremvisning på Sorø Akademi, og kaffe og kage, inden bussen kørte hjem gennem det smukke landskab. En aften med solskin.

Sensommerens heldagstur gik d. 9. sept. til København, til Christiansborg, hvor snapsen blev drukket ved Anne Marie Carl Nielsens hestestatue i slotsgården. En meget dygtig guide fortalte blændende om Bjørn Nørgaards gobeliner, Dronningens Gobeliner, men andre fortalte også i riddersalen, så det var vanskeligt at høre det hele for nogle –  godt, at der var så meget for øjet. Vi kunne have brugt mere tid til at se de andre rum – men frokosten ventede i Fr. Barners kælder, og vi ventede i rum tid på frokosten… som heldigvis var værd at vente på.
I silende, øsende regn kørte vi til Østergro på Østerbro, op på taget af et tidligere automobilhus. Elevatoren kunne tage os alle på en gang – og deroppe på taget var en stor urtehave, dyrket efter alle kunstens og økologiens regler. Entusiastiske Kristian fortalte om dyrkning og fællesskab, mens vi indtog kaffen under en dryppende presenning eller som de fleste stående i elevatoren. Der var meget regn sidste sommer, men denne dag ekstra meget…

Og så til vintersæsonens møder i det gl. reflektorium.
19. sept. fortalte Tapio Juhl om Finlands historie. Finland, der har været vasalstat , indtil det d. 6.12.1917 lykkedes for den borgerlige regering at erklære Finland for selvstændigt. Vi hørte om det gamle digt Kalevala, og striden mellem svensker-tilhængere og russer-tilhængere o.m.a. Men det som greb mest, var hans beretning om at blive et klemt krigsbarn i krigene mellem Rusland og Finland 1939-45. Tapio Juhl, som kom til DK som 4-årig, forblev hos en god familie i DK, men en meget stor del af krigsbørn, der adskilles fra familien, ender ulykkelige og med tunge skæbner. Det viser undersøgelser stadigvæk. Hans egen bror..

17. okt. sang vi som indledning ”Jeg elsker den brogede verden”. Og det var overskriften på bedemanden fra Kertemindes foredrag. Nils-Peter Holm, tidligere Falck-redder, senere sygeplejerske og plejehjemsleder, nu chauffør for det tavse flertal,  var et levende udtryk for, at der er ting, der er så alvorlige, at de kun kan udtrykkes i humor. Nils-Peter Holm havde mange gode sætninger til os: F.ex. sagde han: ”Stjernehimlen lyser allermest, når vi sidder i det mørkeste mørke.” Et par andre citater: ”Glæden og kærlighed er det eneste, der bliver større af at blive delt”. ”Al lykkelig kærlighed ender ulykkeligt”. ”Man kan altid gøre noget” – ”vi skal magte at stille op for hinanden i sorgens stund!”
Men jeg har aldrig grinet så meget til et medlemsmøde! Heldigvis på den gode måde.

Og så d. 7. nov. kom Lilian Hjorth-Westh igen igen igen… og det gjorde medlemmerne også!! Bestyrelsen rev sig i håret, for allerede lidt over 7 var vi 100. Heldigvis har Hanne Norre nøglen til kirken, og der var ikke andet at gøre, da Lilian var indforstået.
I kirkerummet hørte vi om Halfdan Rasmussens barndom, hvor moderen havde Jesus hængende på væggen og gik i kirke hver søndag, og faderen havde Marx hængende på den modsatte væg. De 6 børn kunne vælge mellem at følges med mor i kirke eller far til partimøde om søndagen. Efter frokosten var der diskussionspligt – og konklusionspligt. Vi hørte selvfølgelig også om hans omfattende forfatterskab af både alvorlige og humoristiske bøger og digte. Lilian er en fantastisk fortæller og oplæser.
Forstående bestyrelsesmedlemmer havde sat borde op i gangen, så alle fik kaffe og sang Halfdan Rasmussen sange bagefter.

julemødet 12. dec. bragte Ole Wöhlers Olsen medlemmerne til den arabiske verden med et overblik over den aktuelle situation, omhyggeligt underbygget med historiske tilbageblik. Det var en fortæller af Guds nåde, som delte ud af sin store viden fra hele området.  Der blev dog også plads til et par julesange om Jesusbarnet, der også levede i Mellemøsten på en tid med splid og strid.

16. januar bragte os også til varmere himmelstrøg, nemlig Spanien  Rejseleder Henrik Kidmose fortalte levende om Spaniens og Cataloniens historie, om det catalanske flag med 4 blodige fingerspor og den ene stjerne, og våbenskjoldet i det spanske flag , Hovedemnet var arkitekten Gaudi med skandinaviske træk: rødt hår og blå øjne. Hans hovedværk, den ufuldendte katedral La Sagrada Familia forventes at stå færdig 2026, 100 året for hans fødsel.
Mødet sluttede med rejsemøde for de interesserede i efterårets rejse til Barcelona-egnen. Man håber altid på, at der er tilslutning til arrangementer, her håbede vi på, at 25 ville deltage. Forhåndsinteressen var på 47!!! Det har gjort, at der er arrangeret 2 rejser: en i sept. Og en i okt.
Det var igen en aften med 100 deltagere…

Så var det igen den hjemlige historie, det gjaldt.

13. feb. fortalte fhv. rektor Henrik Hagemann om Anker Jørgensen, som han havde arbejdet sammen med i Nordisk råd, og havde haft en tæt venskab med efterfølgende.
Hagemann fortalte om statsministeren, der foretrak titlen ”tillidsmand”. Om den vanskelige tid, han var statsminister i, der gav ham et broget eftermæle. Han var beskeden, flittig og pålidelig, og mere belæst end de fleste. Havde stor intellektuel og kulturel spændvidde og nød stor anseelse af udenlandske toppolitikere. Selv var han mest glad for at have fået indført efterløn, og have forhindret DK i at få atomkraft.

Søn. d. 18. marts var der tur til musicalen ”Mormons bog” på det ny teater. En forestilling af en hel anden art, end vi før har set. Fantastisk opsætning, hamrende dygtige skuespillere, dansere, sangere og musikere, Silas Holst strålede over hele forestillingen. Top professionelt – men sproget… flere af os kender simpelthen ikke denne måde at udtrykke sig på. Jeg tror vandene og meningerne var delte. Men en højskoleforening må også møde det nyere, mere fremmede og ukendte med åbent sind

Sidste foredrag handlede om tillid. d. 27. marts kom professor Gert Tinggaard Svendsen frejdigt fra Aarhus og fortalte, at han her i Holbæk 1) ikke var blevet overfaldet, 2) folk hilste på ham 3) erfarede at vi var handelsfolk (mange butikker)
Mens Åse forsøgte at sælge to par vandrestøvler til Sonja, forklarede Gert Tinggaard om, hvad en god tillidsfuld aftale gør ved os: lykkehormoner, som når man gør andet rart sammen, krammer, danser, synger. Den forlængede øjenkontakt som udtrykker tillid.
Hvis vi snydes produceres kamphormonet testosteron, og hvis man går rundt med det i kroppen, bliver man i dårligt humør.
Amerikanske forskere har fundet, at danskerne ligger i toppen med 78% mht. tillid.
Verdensgennemsnittet er 28%, Tyskland 36%, Frankrig 22% (megen skepsis over for fremmede, svært at gøre karriere).
Her i Norden var vi analfabeter længe – et ord er et ord (vi kunne ikke læse)
Ved Middelhavet kunne de læse og skrive, havde advokater til at klare ærterne…
Vi har stadig mødesteder, foreninger som fremmer tilliden…og vi har meget at passe på, som andre gerne vil lære af.

I Holbæk Højskoleforening ligger tilliden på 88%
Det mærker man! Og det gør det hele sjovt at være med til. Tak til jer alle, der møder op med positivt sind, den ene gang efter den anden…Tak for endnu et godt år i Holbæk Højskoleforening.
At gå til foredrag har ændret sig markant de sidste 10 år. Før kunne man nyde et foredrag, blot man havde en stol og lyden var god.
Nu skal man også kunne se – se på tavlen med power point, billeder, tekster….
Det giver problemer her i klostersalen, og det er en af grundene til, at vi har pladsmangel.
Måske kommer løsningen med det nye sognehus, som er under opførelse.
Inge tager emnet op lidt senere.

Tak også til bestyrelsen for jeres indsats. Der ligger meget arbejde bag disse arrangementer, pengene skal styres, medlemmerne tilmeldes og kontingent kradses ind, nye ind- og udmeldelser, kaffe og kage m.m. skal bestilles og købes og laves, og der skal sættes borde op og tages ned igen og vaskes op… og der skal findes på, og skrives referater og sendes ud… og laves aftaler, skrives i avisen og flere ting – men nu har denne beretning vist varet længe nok!

Efter den lille servering kommer revydirektør og skuespiller Bente Eskesen og underholder. Hun har i snart mange år stået for Dragsholmrevyen, der har fået flere priser. Det er en revy med bid i – og vi får et par numre fra tidligere revyer og en håndfuld sange.

Godkendt uden bemærkninger.

3. Fremlæggelse af regnskab v. kassereren.
Regnskabet gennemgået. Kassereren rettede en stor tak til Asger Højsted for hjælp til at få regnskabet afsluttet samt til Lis Nielsen for hjælp til det nye regnskabssystem.
Godkendt uden bemærkninger.

4. Fastlæggelse af kontingent.
Uændret kontingent. 150 kr. årligt.

5. Medlemssituationen v. Inge Nørregaard Nielsen.
Pr. 1.4. 260 medlemmer mod 239 året før, men heraf mangler 85 at betale for 2018.
Bestyrelsen har besluttet, at så længe vi er i de nuværende lokaler, kan vi ud over bestyrelsen kun lukke 90 medlemmer ind til møderne. Desuden vil der ikke være mulighed for gæstebilletter. Som en af deltagerne nævnte, kan man risikere at blive afvist, når man kommer 7.15.
Ang. tilmelding til arrangementer, har der været utilfredshed med ikke at komme igennem i telefontiden. Man skal ikke opgive, fordi der er optaget, men i stedet prøve dagen efter, hvor presset er mindre. Der er stadig pladser, eller man kan komme på venteliste, da der altid er nogle, der bliver forhindret og vil af med billetter igen.

6. Indkomne forslag.
Ingen.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
.
På valg er Klaus Nikolaisen, Inge Nørregaard Nielsen og Bente Dyhrberg Nielsen.
Klaus Nikolaisen ønsker ikke genvalg. I stedet foresloges Elisabeth Sylvest.
Suppleanter blev Kurt Højmann Hansen og Hans Thor Olsen valgt.

8. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant.
Alle er på valg hvert år. Som revisor valgtes Inge Jensen og Lis Nielsen.
Revisorsuppleant blev Peter Blumensaadt.

9. Eventuelt.
Formanden takkede Peter Blumensaadt for ledelsen af mødet og Klaus Nikolaisen for sit bestyrelsesarbejde og ikke mindst kassererjobbet, hvor der har været flere udfordringer. Han fik en karaffel og en god flaske portvin.
Formanden fik en buket blomster for sit store arbejde og initiativ i Højskoleforeningen.

Dirigent:  Peter Blumedsaadt
Referent: Bente Nielsen