Medlemsmøderne
foregår i Skt. Nikolai Sognehus, Kirkestræde 9 og begynder kl.
19.30.
Døren åbnes 18.45.
Søndag d. 4. september: Heldagstur til Den jødiske Synagoge , Ravelinen og Folketinget.
Vi kører direkte ind til Krystalgade, hvor vi får en guidet rundvisning i Synagogen. Herefter kører vi til Christianshavn til frokost på ”Ravelinen”, en gammel fredet bygning smukt beliggende ved kanalen. På Christiansborg vil integrationsminister Kåre Dybvad vise os rundt og fortælle, inden vi kører til eftermiddagskaffe på Bollinis Familie Restaurant i Hedehusene.
Afgang fra Administrationscenteret, Jernbanevej 6 kl. 8.45. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30.
Turen koster 600 kr.
Telefonisk tilmelding til Inge tlf. 2048 3806 ons. d. 17. og tor. d. 18. aug. kl. 18-19. Tilmelding sker kun ved direkte telefonkontakt (telefonsvarer kan ikke benyttes).
Beløbet indbetales helst på foreningens medlemskonto: se nederst på denne side, ellers kontant i bussen.
Tirsdag d. 20. september: Medlemsmøde
Professor i astronomi og astrofysik Anja C. Andersen: ”Universet og ny viden”
Anja C. Andersen har opnået stor national og international anerkendelse for sin formidling af kompleks videnskab om himmelrummet. Vi kan derfor glæde os til at høre hende fortælle om den nyeste viden om Universet og dets planeter og stjerner.
Tirsdag d. 4. oktober kl. 18: Udvidet medlemsmøde NB! Mødetid kl. 18, døren åbnes 17. 30.
Holbæk Højskoleforening fylder 125 år.
Det vil vi gerne markere ved et udvidet medlemsmøde, hvor vi begynder med lidt vin og en lækker anretning (ikke et stort måltid). Derefter vil skuespiller Inger Marie Madsen opføre ”Babettes gæstebud” (nogle af os vil huske hendes opførelse af ”Sarah Bernard” på Rønshoved højskole). Vi slutter med kaffe og fødselsdagskage.
Aftenen koster 150 kr. og tilmelding er nødvendig. Tilmelding sker til Hanne Norre eller Elisabeth Sylvest 1. og 2. sept. kl. 18-19 (se tlf. under bestyrelsen ).
Tirsdag d. 15. november: Medlemsmøde
Skribent og ph.d. Marianne Rathje: ”Det danske sprog lige nu”
Hver uge skriver Marianne Rathje en klumme om sprog i Politiken. Hun fortæller om emner som: Hvad sker der med de danske dialekter? Har emojis og sms-sprog overtaget vores gode gamle sprog? Ødelægger de engelske låneord vort sprog? og er de unges sprog blevet fyldt med bandeord og skældsord? Hvordan har coronakrisen ændret vores sprog? Og hvad siger din udtale af ordet ”revanche” om din sociale baggrund?
Tirsdag d. 20. december: Medlemsmøde
Cand. mag. i litteraturhistorie Anne Valbjørn Odgaard: ”Frida Kahlo – en unik skæbne”
Her sættes fokus på den mexikanske maler, hendes begivenhedsrige og barske liv, der bl.a. involverede en slem trafikulykke, et stormfuldt ægteskab med maleren Diego Rivera og en affære med kommunisten Lev Trotskij. Og selvfølgelig den fantastiske kunst, der tager udgangspunkt i det personlige liv, med stærk (ofte surrealistisk) symbolik og brug af mexikansk kultur og diverse kvindetematikker. Vi kan glæde os til et gensyn med Anne Valbjørn, som vi husker fra en aften i biografen, hvor hun betog os med sin fortælling og fantastiske billeder fra Færøerne.
Lidt om
foråret 2023:
Søndag
d. 12. marts 2023 kl. 14: Forestillingen ”Hair” på Østre
Gasværk,
København.
Billet og bus ca. 700 kr. til denne flotte
opsætning.
Nærmere oplysninger om billetkøb i næste
program.
12.
– 17. juni 2023: Højskoleophold
på Rude Strand Højskole.
Program
og yderligere oplysninger i næste program.
Medlemskab i Højskoleforeningen koster 150 kr. årligt og følger kalenderåret.
Medlemmer betaler 50 kr. for medlemsmøde (hav gerne en 50’er med, så vi undgår mønter)
Foreningens medlemskonto: Reg. nr. 0520 Konto nr. 541737
Husk at holde jer løbende orienteret på foreningens hjemmeside.
Hjemmeside: www.holbaekhoejskoleforening.dk