Søndag d. 28. august. Sommerudflugt til Odense.
Afgang fra Administrationscenteret, Jernbanevej 6 kl. 8.30.
Vi starter med rundvisning på Brandts Klædefabrik, hvor der er flere meget
spændende udstillinger, bl.a. John Kørner, Brandts samling med de store danske
klassikere og den prisbelønnede fotograf fra Holbæk Jan Grarup. Frokostbuffeen
serveres på Filosoffens Café, og lige uden for cafeen afgår båden, hvor vi
“skal sejle op ad åen” til Fruens Bøge. Her henter bussen os, og vi
kører den korte vej til den agtværdige Dalum Landbrugsskole, hvor vi får kaffe
og kage inden hjemturen. Da der både er rundvisere, entreer, mad med en
genstand, sejltur, kaffe og en lang bustur, er turen lidt dyr i år.
Pris for turen: 550 kr.
Telefonisk tilmelding til Inge Nørregaard Nielsen, tlf. 2048 3806 ons. d. 17.
og tors. d. 18. august kl. 18-19. Tilmelding sker kun ved direkte telefonkontakt
(telefonsvarer kan ikke benyttes). Beløbet kan indbetales på foreningens
giro-konto: reg.nr. 9570 kontonr. 828-2102 ved tilmeldingen eller i bussen.
Tirsdag d. 6. september: Medlemsmøde
Journalist og forfatter Martin Breum: “Balladen om Arktis”
Dk skal være en arktisk stormagt sammen med Grønland, siger regeringen, og
kongeriget skal udvides helt til Nordpolen. Men grønlænderne vil løsrive sig –
og hvad skal vi egentlig mene? Isen forsvinder og Arktis er ikke længere
verdens ende. Hvad gør det ved vores selvforståelse som danskere, hvis vi ikke
er del i et nordatlantisk fællesskab? Martin Breum, tidl. vært på
“Deadline”, har skrevet flere bøger om Danmark og Grønland og
produceret dokumentarserien “Rigsfællesskabets Historie”. 6.
september varmer han op til debat hos os.
Tirsdag d. 25. oktober: Medlemsmøde
Foredragsholder og forfatter Erik Lindsø: “Der er nu noget ved livet, man
ikke finder andre steder.”
Erik Lindsø har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en bog om
dem. “Derfor begyndte jeg at gå med hat, så jeg kan tage den af, hver gang
jeg møder dem” fortæller han og fortsætter: “Ved at leve livet
erfares det, ved at elske livet forklares det.” Erik Lindsø leverer et
muntert, livgivende foredrag, et mentalt kurbad om glæden spændt ud mellem
livskraften og købekraften – om forskellen på lykken og glæden.
Tirsdag d. 15. november: Medlemsmøde
PhD i Musiklytning, Musikterapi og Neurovidenskab Erik Christensen:
“Musik, hjerneforskning og musikterapi”
Musik gør brug af størstedelen af hjernen. Musik aktiverer opmærksomhed,
hukommelse, følelser og kropsbevægelser. At spille og synge og lytte til musik
kan forbedre sindsstemning, velbefindende og helbred, og terapi med musik kan
have positiv virkning på depression, stress, demens, Parkinsons sygdom m.m. Vi
skal høre eksempler fra mange forskellige slags musik og se billeder af
hjernen, når Erik Christensen på sin levende og engagerede måde fortæller om
hjernens aktive netværk, forbindelser mellem krop og hjerne og terapeutisk
anvendelse af musik.
Tirsdag d. 13. december: Julemøde
Årets program rundes af med et rigtigt julemøde. Agnete Wahl Nygaard, der
er uddannet skuespiller, vil læse “julehistorie” for os. Vi skal
synge en stak julesange og -salmer, spise knas, og måske have en lille
julequiz. Mon ikke der kan komme varm julestemning i den gamle klostersal?
Medlemsmøderne foregår i Sortebrødreklosteret og begynder kl. 19.30.