Nyhedsbrev-forår
2026
Den nye bestyrelse har mødtes i dag og der er energi
og lyst til at give os alle spændende oplevelser, udfordrende og
tankevækkende foredrag og ideer til nye tiltag både hvad angår
indhold og det mere administrative.
Som I kan se vil vi
sende nyhedsbreve- når der er nyt!
Bestyrelsen er:
Flemming Vielsted, formand f.vielsted@gmail.com,
mobil 61301915 – Hanne Norre, næstformand – Ella Thorup, kasserer –
Inge Nørregaard Nielsen, medlemskoordinator – Hans Thor Olsen,
sekretær og Ulla Fink, blæksprutte.
Efterårets program
er fastlagt og omdeles i løbet af sommeren, men sæt allerede nu
kryds i kalenderen ved disse datoer:
Søndag d. 23/8
Heldagstur til Helsingør med spændende program- Danmarks Tekniske
Museum, Kulturværftet, Skibsklarerermuseet inkl. frokost og
eftermiddagskaffe
Tirsdag d. 22/9 om Hannah
Arendt
Tirsdag d. 27/10 om Emigrationen mod øst- til
Rusland i forrige århundrede
Tirsdag d. 17/11 om Ferie i
historisk lys
Tirsdag d. 15/12 om Benny Andersen –
musikalsk og litterært
Første bestyrelsesmøde havde en
lang dagsorden- suppleanterne var med så hele bestyrelsen var
samlet.
Fremover vil suppleanterne modtage referat fra møderne.
På første møde trak vi gevaldigt på erfaringerne fra
Hanne og Inge og vi nye sugede til os af hvorledes alt bliver
organiseret, bestyrelsesmøder, medlemsmøder, program og trykningen
af dette, maj tur, teater/musikture, heldagstur og
højskoleophold.
Der er nok at tage fat på og bestyrelsen
går på med krum hals. Der er en masse overdragelsesforretninger og
nye tiltag.
Vi kan godt lide at synge, så fremover satser
vi på mindst 3 sange ved medlemsmøderne.
Vores
foreningskartotek er lidt utidssvarende- der ligger en stor opgave
med at finde nyt medlemskartotek, som også kan klare udsendelse af
mails til alle medlemmer. Programmet regner vi også med at udsende
på mail i 2027- senest 2028. På et tidspunkt vil vi bede om jeres
mail-adresse, så vi fremover kan kontakte jer på denne måde.
Fast
punkt på vores dagsorden er nye tankevækkende, provokerende, brede,
snævre, udfordrende, kreative foredrag og teater-musik-litteratur
oplevelser som vi kan berige os alle med. Vi er meget åbne for ideer
fra jer alle.
Vi håber også at I vil bruge mund-til-mund
reklamen til bekendte,venner og familie om Højskoleforeningen og
vores program, så vi kan blive ved med at få nye medlemmer.
Til
medlemsmøderne har vi brug for kræfter til at hjælpe med at gøre
klar med borde og stole – samt rydde op igen efter møderne. Vi
mangler hjælpere- det er rigtig hyggeligt- meld dig til Klaus
Nikolaisen på mail klaus@nikolausen.dk
eller send en sms til ham på 20138308
Som sagt glæder vi
os til at være med til at videreføre det seriøse arbejde der har
været udført i Højskoleforeningen.
Jeg vil altid gerne
kontaktes med gode forslag eller opklarende spørgsmål- helst på
mail.
Alle i bestyrelsen ønsker jer en god sommer- nogle
mødes på højskoleophold i juni på Rude Strand.
God
sommer
Flemming Vielsted
Formand

