Medlemsmøderne foregår i Skt. Nikolai Sognehus, Kirkestræde 9 og begynder kl. 19.30.
Døren åbnes tidligst kl. 18.45.
Søndag
d. 23/8. Heldagstur til Helsingør.
Afgang fra
Jernbanevej 6 kl. 9.15.
Kl. 11 – Rundvisning på Danmarks
Tekniske Museum, hvor vi blandt andet skal se og høre om Andreas
Mogensens rumkapsel – Ellehammers første bil og meget andet.
Kl.
12.30 – Frokost på Kulturværftet med udsigt til Kronborg og
Øresund. 2 stykker smørrebrød og 1 drikkevare.
Kl. 13.45 –
Rundvisning på Skibsklarerergården. En gammel købmandsgård i 3
etager med autentisk interiør og en rundviser, der vil gøre os
meget klogere på et stykke danmarkshistorie, hvor Øresund spillede
en vigtig rolle for rigets økonomi. Vi deles i 2 grupper – den ene
gruppe drikker kaffe og spiser kage – mens den anden gruppe vises
rundt – derefter byttes der.
Hjemkomst til Holbæk cirka
kl. 17.30.
Det er en all inclusive tur og prisen for det hele er
685 kr.
Telefonisk tilmelding til Inge på tlf. 20483806 onsdag
d. 12. og torsdag d. 13. august mellem kl. 18-19.
Tilmelding
kun ved direkte kontakt (tlf. svar kan ikke benyttes).
Hvis
alle pladser ikke er solgt ved tilmeldingsfristen, åbnes for at
invitere gæst med – oplys herom ved tilmeldingen. Beløbet betales
via netbank til foreningens medlemskonto, se bagsiden.
Tirsdag
d. 22/9. Lars Ulrik Jensen – Hannah Arendt og det at
tænke.
Sognepræst Lars Ulrik Jensen, der har baggrund i
filosofi, fortæller om Hannah Arendt og hendes tænkning. Den
tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt blev berømt og berygtet for
sin påstand om, at ondskab kan være fravær af tænkning. Hun
kaldte det ondskabens banalitet. Hun insisterer på, at intet
menneske er fritaget fra tænkningens åg.Hvad er det at
tænke?Hannah Arendt (1906-1975) er blevet en af det 21.
århundredes mest læste filosoffer. Lars Ulrik Jensen fortæller om
hendes liv og forfatterskab, men krydrer det med små fortællinger
fra det ’virkelige’ liv. Foredraget har fokus på selve det at
tænke. Arendt mente, at det var en moralsk forpligtelse at tænke
som forudsætning for at handle. Men hvad vil det sige at tænke?
Hvordan kan det være en opgave for alle mennesker at tænke?
Tirsdag
d. 27/10. Ole Sohn – ”De drog mod øst”.
Foredraget
tager udgangspunkt i Ole Sohns fotodokumentariske bog ’De drog mod
øst’ – om danskerne, der udvandrede til Rusland i kølvandet på
prinsesse Dagmars ægteskab med den russiske storfyrste tronfølger
Aleksander III i 1886. Mens det er almindeligt kendt, at der i sidste
halvdel af 1800-tallet var en stor udvandringsbølge til Amerika, er
det overset og ikke særligt kendt, at mere end 2000 danskere i årene
frem til 1917 bosatte sig i Rusland og Sibirien, hvor de så rige
muligheder for at skabe sig en ny tilværelse. Det var hovedsageligt
mejerister, landmænd, gartnere, ingeniører, telegrafister og
handelsfolk, som udvandrede. F.eks. spillede danske udvandrere en
stor rolle i udviklingen af Ruslands mejeridrift, og det danske firma
’Sibiriske Kompagni’ var før 1. Verdenskrig Sibiriens største
smøreksportfirma. I samme periode etablerede tre danskere et
slagteri i Vestsibirien, der beskæftigede 1500 medarbejdere. En
anden dansker opbyggede i begyndelsen af 1900-tallet det største
handelshus i Sankt Petersborg, mens en tredje dansk udvandrer
opbyggede Østsibiriens største ølbryggeri. Ole Sohn fortæller om
denne ukendte udvandring mod øst, og om nogle af udvandrernes
interessante og dramatiske oplevelser før og under den russiske
revolution.
Tirsdag d. 17/11. Mie Ellekilde –
Da ferie blev allemandseje.
“Bornholm,
Bornholm, Bornholm, du min dejlige ferieø!”
Sådan sang Ib Mossin, mens han svingede sin elskede Søs i dansen i
filmen “Far til fire på Bornholm” fra 1959. Filmen giver
et indtryk af, at ferie og sommer er noget selvfølgeligt, men i
virkeligheden var det indtil 1938 et privilegie, som kun overklassen
og det bedre borgerskab havde haft mulighed for at nyde.
Sammen
med historiker Mie Ellekilde, dykker vi ned i feriehistorien. Vi skal
besøge det privilegerede, ferierende borgerskab på badehoteller og
pensionater. Vi skal ud i små, selvbyggede sommerhuse og vi skal
med, når Arbejdsbevægelsen stifter det kooperative andelsselskab
Dansk Folkeferie og begynder at bygge hele feriebyer. Til glæde og
gavn for de mange arbejderfamilier, der efter den nye ferielov af
1938, pludselig havde ret til 14 dages sammenhængende
ferie.
Tirsdag d. 15/12. Flemming Både –
Historien om Benny Andersen.
Nu har du chancen for at høre
historien om den morsomme digter, sangskriver og komponist Benny
Andersen. Flemming Både vil i et musikalsk foredrag gennem ord,
sang og musik tage os med på en rejse i den myreflittige digters
liv. Han slog alle salgsrekorder for digtsamlinger ved at sælge mere
end 130.000 af sine samlede digte. Ikke mindst hans samarbejde med
Povl Dissing er legendarisk. Der bliver mulighed for at synge med på
nogle af Bennys sange, og desuden læser Flemming nogle af de sjove
digte op.
Flemming Både er professionel foredragsholder og
musiker. Han er musikvidenskabelig uddannet og holder mange foredrag
om nogle af de store danske musikere, komponister og sangskrivere.

